AnnonceLuk annonce




Seniorbofællesskab inviterer til Åbent Hus

18-08-2020

Beboerne sørger selv for at passe de grønne områder. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Seniorbofællesskabet Klosterengen inviterer til Åbent Hus fredag den 21. august 2020, kl. 14.00 i fælleshuset Klosterengen 2, Kalundborg.

Fællesorganisationens Boligforening, FOB, vil gerne gøre opmærksom på den tryghed det giver ved at bo i et seniorbofællesskab sammen med andre ældre mennesker, og inviterer derfor alle interesserede til at kikke forbi deres afdeling i Klosterengen i Kalundborg (en sidevej til Lupinvej) nu på fredag d. 21. august kl.14, hvor der vil være mulighed for at se de 20 rækkehuse og fælleshuset, ligesom boligselskabet byder på kaffe og kage.

Samtidig er der også mulighed for at blive skrevet på ventelisten til at få en af de eftertragtede boliger.

Seniorbofællesskab er for lejere som er minimum 50 år gamle og uden hjemmeboende børn, samtidig skal man være klar til at tage del i fællesskabet med de øvrige lejere.

Beboerne mødes bl.a. ugentligt i fælleshuset til kaffe og hjemmebagt kage.

”Det er trygt og godt at bo i et seniorbofællesskab, det er direkte livsforlængende, idet borgerne tager hånd om hinanden,” siger Christen Mors, direktør for fællesorganisationens Boligforening.

”Seniorbofællesskabet på Klosterengen er lidt overset i forhold til vores øvrige lejemål, derfor vil vi gerne gøre opmærksom på denne trygge måde at leve sammen på som ældre menneske, og derfor inviterer vi til Åbent Hus hvor er også er mulighed for at blive skrevet på en venteliste,” fortæller Christen Mors.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0