AnnonceLuk annonce




Sendes frivilligt til hjertestop som førstehjælper

10-03-2019

14 deltagere brugte en hel lørdag for at blive uddannet som førstehjælper. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

En hurtig førstehjælpsindsats kan være med til at redde liv. 14 deltagere blev lørdag uddannet i Kalundborg som førstehjælpere, og er klar til at blive kaldt ud til hjertestop via Danmark redder liv.

Kalundborg Broderlaug afholdte lørdag, i samarbejde med Dansk Folkehjælp, et førstehjælpekursus på Aktivitetscentret på Esbern Snaresvej i Kalundborg. 14 deltagere mødte op og brugte en hel lørdag for at blive uddannet, og klar til, at blive kaldt ud til hjertestop som førstehjælper.

Da det ved hjertestop er minutterne, som tæller, er det vigtigt, at så mange førstehjælpere som muligt er tilknyttet Region Sjællands udkaldssystem, således at der kan være hjælp fremme på ganske få minutter. På denne måde sikrer man den største og bedste mulighed for overlevelse uden mén.

Som førstehjælper i Danmark Redder liv, står man til rådighed 24 timer i døgnet, og via en app på telefonen kan førstehjælperne blive kaldt ud til hjertestop, og på den måde være med til at redde liv og gøre en forskel.

I det øjeblik hvor der sker et hjertestop, og der bliver ringet 112, vil vagtcentralen tilkalde de ni førstehjælpere, som er tættest på hændelsesstedet. De tre, af systemet udvalgte, vil få sendt adressen på hændelsesstedet samt rutevejledning. Herefter sendes en førstehjælper af sted til hændelsesstedet for at yde hjertelungeredning, en sendes til nærmest tilgængelige hjertestarter, og den sidste sendes også til hændelsesstedet for at vise vej og/eller hjælpe med hjertelungeredning.

I Region Sjælland er der i øjeblikket omkring 800 udkald til hjertestop pr. år.

Vil oprette forening

I øjeblikket er der omkring 30 førstehjælpere i Kalundborg Kommune, som er godkendt af Danmark redder liv, og efter lørdagens kursus er der flere som vil blive godkendt.

Bjarne Jensen fra Kalundborg Broderlaug har planer om at oprette en forening for de førstehjælpere som findes i Kalundborg Kommune.

”Jeg tror på at det at har vi mødtes og set hinanden øjnene er godt, hvis man en dag mødes ude hvor det gælder,” siger Bjarne Jensen, som inden længe vil indkalde til det første møde.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0