AnnonceLuk annonce




Seks meter høje flammer

05-07-2019

Foto: Morten Sundgaard, skadestedsfotograf.dk

Af Jens Nielsen

Brandfolk blev mødt af op til seks meter høje flammer da de torsdag sidst på eftermiddagen blev kaldt til brand i en stor bunke træstammer ved Snertinge.

Brandfolkene fra stationen i Snertinge, under Vestsjællands Brandvæsen, blev torsdag kaldt til brand i en stor bunke træstammer, omkring 50, på Skelbæk ved Snertinge.

Ved brandfolkenes ankomst var flammerne op til seks meter høje, men ved hjælp fra en teleskoplæsser blev træstammerne skilt ad og gjorde slukningsarbejdet nemmere.

Brandfolkene fra Snertinge fik assistance fra en tankvogn fra stationen i Mørkøv, og der blev der brugt mange tusinde liter vand til opgaven med at slukke de mange træstammer. Efter et par timer kunne mandskabet returnere til stationen.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hverken hos Vestsjællands Brandvæsen eller hos Midt- og Vestsjællands Brandvæsen, hvad brandårsagen er.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0