AnnonceLuk annonce




Satte ild til dyne for at fjerne fluer

20-09-2018

Af Jens Nielsen

En 59-årig sindslidende satte onsdag ild til sin dyne på et bosted i Høng. Manden var træt af at der var fluer på værelset.

Politi og Vestsjællands Brandvæsen blev onsdag over middag kaldt til et bosted på Solbjergvej i Høng, hvor en 59-årig mand havde sat ild til sin dyne.

Den 59-årige var træt af at der var fluer på værelset og havde derfor fået fat i en lighter som han brugte til at tænde ild i dynen.

Personalet fik selv slukket branden med en pulverslukker inden brandvæsenet kom frem.

En sygeplejerske, der var med til at slukke ilden, blev efterfølgende indlagt på sygehuset til observation, da der var mistanke om røgforgiftning. Ingen andre kom til skade ved branden.

Ilden var begrænset til sengen, og blev slukket før den nåede at brede sig yderligere.

Den 59-årige beboer blev sigtet for overtrædelse straffelovens regler om forsætlig brandstiftelse, og han blev overdraget til personalet på bostedet.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0