AnnonceLuk annonce




Sang og ostebord

19-10-2019

kontakt@tv-kalundborg.dk

Visesang og fællessang ledsaget af et lækkert ostebord og kaffe i Gl. Svebølle. Sådan bliver det, når Visens Venner i Kalundborg afholder deres efterårsarrangement.  

Visens Venner i Kalundborg besøger Gl. Svebølle Forsamlingshus til det årlige efterårsarrangement fredag den 15. november, hvor det gode humør og viserne går hånd i hånd. Visens Venner kan lidt af hvert, og de skaber stemning, fest og glæde med viseunderholdning og fællessang. De optræder med revyviser, håndværkerviser, bakkesange og "slemme viser" ‒ eller et miks af det hele. 

Projekt Liv i Forsamlingshusene 
Arrangementet er en del af projekt "Liv I forsamlingshuset", som er et samarbejde mellem Forsamlingshusene og Kalundborg Kommune. I samarbejde udvikles en række tilbud til forsamlingshusene fyldt med kulturelle oplevelser af forskellig art. Takket være lokale aktører i forsamlingshusene og deres store indsats, har borgerne nu mulighed for yderligere kulturelle input. Se flere tilbud på: www.kalundborglif.dk

Arrangementet foregår fredag den 15. november kl. 19 - 21.30 i Gl. Svebølle Forsamlingshus. Tilmelding skal ske senest den 13. november til Lisbeth på tlf. nr. 25800701.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0