AnnonceLuk annonce




Samtale-Koncert med Annette Heick

09-01-2019

Annette Heick gæster Kino Den Blå Engel i Kalundborg den 5. juni.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Den 5. juni får Kino Den Blå Engel besøg af Annette Heick & guitarist Dennis Flacheberg. Oprindeligt skulle de have besøgt biografen den 26. marts, men dato er nu blevet flyttet.

Nu får man mulighed for at opleve Annette Heick i intime rammer. Dennis Flacheberg vil sætte den folkekære sanger/skuespiller/powerkvinde i stævne med spørgsmål om livet på og bag scenen. Egentlig skulle hun have besøgt Kalundborg i marts, men datoen er altså nu den 5. juni i stedet.

Annette Heick og Dennis Flacheberg snakker bl.a. om, hvordan Annette Heick sprang ud som sanger, hvordan hun kombinerer sine mange talenter i sit professionelle virke, hvadgør hende mest glad, hvad frygter hun. Livet som freelancer kommer også op at vende, ligesom nervøsitet i forbindelse med at optræde. Derudover vil hun spille sine egne sange - et par af hendes yndlingsnumre og historien om, hvorfor hun holder af netop de sange. Numrene vil blive udført i en akustisk indpakning, hvor der bliver fokus på den gode melodi og stemme.

Annette Heick er blandt andet musicalstjerne, Grand Prix vært, B.T blogger gennem snart ti år og fast panelmedlem i Mads og Monopolet gennem snart 15 år.Dennis Flacheberg er guitarist og sanger. Han har studeret på Syddansk Musikerkonservatorium og er i dag freelance musiker og booker. Han har bl.a. spillet med L.I.G.A, Back to Back, Page Four, Nikolaj & Piloterne, Johnny Logan og mange flere.

Billetter til arrangement med Annette Heick og Dennis Flacheberg kan købes på Kino Den Blå Engels hjemmeside eller i biografen. Billetsalg er åbent.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0