Sammenstød mellem to biler på landevej

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Torsdag eftermiddag skete et sammenstød mellem to biler på Gørlev Landevej, da en 56-årig kvinde fra Gørlev Sj. kørte op bag i en forankørende bilist.

En 56-årig kvinde kørte op bag en forankørende bilist - en 55-årig mand fra Kalundborg torsdag omkring kl. 15.20. Begge biler kørte ad Gørlev Landevej mod nord, da den 55-årige bremsede ned ved mødet med en modkørende ambulance. Den 56-årig kvindelige bilist nåede ikke at bremse, men påkørte bilen foran. 

De to bilister blev begge tilset i ambulance, men var ikke kommet noget til. Der lå rester fra de beskadigede biler efter uheldet, og der blev bestilt oprydning af vejen. Politiet registrerede uheldet. 

Del