AnnonceLuk annonce




Ny frisør ved Kvickly i Kalundborg

12-03-2020

Ferial Youssef har åbnet Frisør Salina ved Kvickly i Kalundborg. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I begyndelsen af januar åbnede Ferial Youssef frisørsalonen, Frisør Salina, der ligger ved siden af Kvickly i Kalundborg. 

34-årig Ferial Youssef er uddannet frisør i Syrien, og har arbejdet som frisør i Ringsted tidligere, men hun synes vejen var lang fra Kalundborg til Ringsted hver dag, og valgte derfor at åbne sin egen frisørsalon.

”Jeg kørte til Ringsted hver dag, men når man har tre børn, og min mand arbejder i Holbæk, kan det være svært at få til at hænge sammen. Derudover har jeg længe haft et ønske om, at åbne mit eget igen, ligesom da jeg var frisør i Syrien, hvor jeg arbejdede 13 år som frisør,”fortæller Ferial Youssef.

Er uddannet frisør

Ferial Youssef åbnede salonen i januar, og har altså haft åbent i ca. to måneder nu. Hun både klipper, farver, laver permanentkrøller samt opsætning af hår, ligesom det både er mænd, kvinder og børn, der er velkomne i salonen.

”Jeg kan det hele, præcis som andre frisører. Jeg har nu haft åbent i to måneder, og har heldigvis dage, hvor jeg har travlt, men også dage, hvor jeg gerne ville have flere kunder til,”fortæller Ferial Youssef ærligt.

Opkaldt efter datter

Frisørsalonen hedder i øvrigt Frisør Salina efter Ferial Youssefs datter.

”Der er ingen, der kan finde ud af mit navn, så det giver meget mere mening, at min salon er opkaldt efter min datters navn,” slutter Ferial Youssef.

Man kan læse mere om Frisør Salina på Facebook på ’Frisør Salina’, hvor man ogås kan kontakte salonen, eller man er meget velkommen til at stikke hovedet ind for at snakke med Ferial Youssef. Frisørsalonen har til huse i Elmegade 9A, lige ved siden af Kvickly i Kalundborg.

Åbningstiderne i frisørsalonen er:

  • Mandag til fredag: 9-18
  • Lørdag: 8 -14


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0