AnnonceLuk annonce




Salget af festival billetter begynder 

28-11-2020

Salget af Kalundborg Rock'er billetter 2021 begynder i Punkt 1 på søndag.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Søndag den 28. november begynder salget af billetter til Kalundborg Rock’er hos Punkt 1 i Kalundborg. Som de tidligere år er prisen på billetterne denne dag særlig god.

Udover salget af billetter til festivalen på Gisseløre til august 2021, er det på søndag også muligt at få ombyttet sine billetter fra 2020 festivalen, der blev aflyst grundet COVID-19, til 2021 billetter. 

”Det er ikke kun på søndag, at man kan ombytte billetter fra 2020, men vi begynder ombytningen da. Billetterne er, som de plejer, til en god pris, når man køber dem tidligt,” fortæller Johnny Elmelund, der er presseansvarlig for Kalundborg Rock’er.

Ved endnu ikke, hvad der er muligt

Styregruppen for Kalundborg Rock’er ved endnu ikke, hvordan det ser ud på festival fronten til næste sommer, men de håber og tror, at det lader sig gøre at afholde Kalundborg Rock’er til august på Gisseløre, som det har været tilfældet de sidste mange år, på nær 2020, som netop blev aflyst grundet COVID-19.

”Vi håber og tror, at vi til den tid er nået så langt, at vi, i et eller andet format, kan lave en festival. Festivalen bliver ganske vist ikke som tidligere års festivaler, men alt det må vi se på til den tid. Vi er trods alt en mindre festival og har ikke teltområde osv., så vi håber, at det bliver muligt at gennemføre en festival på en eller anden måde til næste år. Vi gør i hvert fald, hvad vi kan, for at få det til at lykkes,” siger Johnny Elmelund.

Der vil være repræsentanter fra Kalundborg Rock’er på søndag i Punkt 1 om formiddagen, men billetter kan ombyttes og købes hele dagen i åbningstiden.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0