AnnonceLuk annonce




Billedserie: Omstridt vej løbet i gang

10-10-2019

Selv om vejret ikke var det bedste, så var humøret højt.. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Den nye vej fra Herredsåsen og til Raklev har været genstand for mange skriverier og protester, torsdag blev vejen indviet og åbnet for trafik.

Der er vel ikke nogen vej i nyere tid som har været genstand for så mange skriverier og diskussioner, som den nye forbindelsesvej der er etableret fra Skolen på Herredsåsen og til Raklev, mere bestemt munder vejen ud i Hestehavebakken mellem præstegården til Raklev Kirke og botilbuddet Præstehaven.

Nu er vejen færdig, og torsdag sidst på eftermiddagen blev vejen indviet med et familie motionsløb, arrangeret af 5 Tårns Motion, og med omkring 250 deltagere.

Borgmester Martin Damm sendte de mange løbere afsted, og erklærede dermed vejen for åben.

"Jeg har ladet mig fortælle at man startede med at snakke om vejen for 27 år siden, så man kan ikke beskylde os for hastværk, nu er den der, og heldigvis tog det ikke så lang tid at etablere den som det tog at beslutte den. Hele hensigten er jo at den forbinder Raklev med byen," sagde borgmester Martin Damm inden løberne blev sendt afsted.

En række borgere i Raklev området har været utilfredse med at vejen munder ud i Hestehavebakken, de mener at det går ud over trafiksikkerheden i området, og særligt for gående og cyklister, men et flertal i kommunalbestyrelsen sagde altså ja til den nye forbindelsesvej, som nu er taget i brug.

"Det er blevet en rigtig flot vej, der snor sig flot gennem landskabet, og vi har hele tiden været tilhænger af vejen, men vi mener at den skulle komme ud et andet sted, og vi er stadig bekymret for trafiksikkerheden," sagde Niels Overgaard, fra protestgruppen i Raklev, som efterfølgende er blevet til Raklev og Omegns Lokalråd.

Den nye forbindelsesvej hedder Herredsåsen, med begrundelsen i at området har heddet Herredsåsen i historisk tid, og at det samtidig er et navn der er velkendt lokalt.

Det nye vejnavn Herredsåsen kommer til at gælde fra knækket nord for Sct. Olaiparken på Klosterparkvej.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0