AnnonceLuk annonce




Rummet i rummet

22-02-2017

Eva Aamo udstiller hele marts på Høng Bibliotek.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Den 3. marts er der fernisering på Høng Bibliotek, hvor Eva Aamo vil udstille hele måneden.

I marts er der et helt særligt rum i rummet på Høng Bibliotek. Installationen er skabt af den lokale kunstner, Eva Aamo.

”Vi mennesker bevæger os hele tiden i forskellige rum. Vores eget rum, det offentlige rum, og det aktuelle rum, vi befinder os i. Kroppen er også et rum, der mærker, oplever og fornemmer. Og sindet er et rum. Et talende og analyserende rum. Og når vi møder andre mennesker, går vi ind i hinandens rum. Jeg vil skabe et rum i rummet, hvor beskueren kan få en fornemmelse af alle de rum, vi befinder os i, hvis tid og refleksion kan rummes,” siger Eva Aamo.

Hun fortæller, at hun fandt det meget spændende med en installation, da hun blev kontaktet af bibliotekets litteratur- og kulturformidler, Anders Greis om idéen.

"Det har jeg endnu ikke lavet noget af. Jeg maler normalt på lærreder med acrylfarver, som også indgår i denne installation. Når jeg maler, handler det om lys, fornemmelser, og legen med farverne, at undersøge, hvad elementerne kan.... Hvad kan de med mig, og hvad kan jeg med dem.

Mange tanker, idéer og forhindringer har der været. Men nu er den der. Nu samler rummet sig, og jeg glæder mig til at hænge det op,” siger Eva Aamo.

Til ferniseringen, der foregår kl. 14 – 16, vil man ca. kl.15-15.30 kunne høre Maja Høy spille og synge et udpluk af egne sange.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0