AnnonceLuk annonce




Roklubben inviterer til Åbent Hus i svømmehallen

18-02-2019

Kajak er også for børn. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Kalundborg Roklub inviterer alle interesserede til Åbent Hus i svømmehallen i den kommende weekend, hvor klubben informerer om bl.a. havkajak, kajakpolo, ligesom der er mulighed for at dyste i ergometerroning.

Alle interesserede er velkommen i Kalundborg Svømmehal, når Kalundborg Roklub i den kommende weekend, d. 23. og 24. februar, begge dage fra 15 til 17, inviterer til Åbent Hus.

Kalundborg Roklub vil gerne slå et slag for ro-sporten og vil på de to dage bl.a. informere om hajkajak og om hvordan man erhverver sig et kørekort til havkajak inden sommerferien.

Der vil også blive mulighed for at prøve en polokajak i svømmebassinet. Roklubben har et hold som spiller kajakpolo i 1. division, og er på vej til at rykke op i ligaen. Klubben samler to gange om ugen 10-15 medlemmer til teknik og kamptræning. Om vinteren i svømmehallen, om sommeren udendørs ved klubben.

Ved Åbent Hus arrangementet bliver der også mulighed for at prøve kræfter med ergometerroning, måske en dyst mod naboen eller ægtefællen.

Også for børn

Kalundborg Roklub har en del børn blandt medlemmerne, og derfor opfordrer klubben også til at børn møder op til Åbent Hus arrangementet. Der er ingen nedre grænse for hvornår man kan håndtere en kajak, men roklubben oplyser at man helst skal være mindst otte år.

Ved hver af weekendens aktiviteter vil der være klubmedlemmer som informerer om aktivteten og evt. hjælper dig på vandet. Medbring badetøj og håndklæde.

Se weekendens program - KLIK HER



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0