AnnonceLuk annonce




Røsnæs skal ikke flækkes.

09-07-2020

Læserbrev:

Røsnæs skal ikke flækkes.

Cowi har nu for Vejdirektoratet, Sund & Bælt og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kommet med en rapport på 407 sider om indledende linjeføringer for en Kattegatforbindelse. Der er forsat lagt op til en linjeføring, der vil flække Røsnæs på langs. Dette skyldes sandsynligvis, at det er den korteste og dermed billigste. På kommunalbestyrelsens møde i oktober 2019 blev holdningen til de konkrete planer om en linjeføring drøftet. Martin Damms svar var, at det var alt for tidligt at have en holdning, at ”krudtet skulle holdes tørt” til senere. Han fortsatte de beroligende ord til repræsentanterne for foreningen Nej til motorvej på Røsnæs, der stillede spørgsmål fra tilhørerpladserne. Martin er med tiden blevet mere konkret og udtaler nu gerne, at en motorvej ”må ikke flække Røsnæs på langs”.

Desværre mangler der ihærdighed, når det drejer sig om at følge op på de rapporter og undersøgelser, der allerede nu foreligger angående Kattegatforbindelsen og Røsnæs.

Borgmesteren er tavs og lidet informativ om forhandlingerne. Martin er også næstformand i Kattegatkomiteen, der arbejder for etablering af en Kattegatforbindelse. Vi vil gerne høre om overvejelser og diskussionerne i den gruppe. Fortæl os lidt om, hvad I laver. Og kom så endelig på banen med analyser, virkninger og konsekvenser for Røsnæs. Det skal ikke alene være overladt til ildsjæle, at løse den opgave.

Enhedslisten Kalundborg - Niels Erik Danielsen

Socialistisk Folkeparti Kalundborg - Thomas Malthesen Hiorth



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0