AnnonceLuk annonce




Røsnæs er et trækplaster

02-06-2020

Røsnæs er et trækplaster grundet den smukke natur, men også Røsnæs Fyr får opmærksomhed fra de mange besøgende. Arkivfoto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Det gode vejr i både Kristi himmelfartsdagene og pinsen har lokket mange gæster forbi smukke Røsnæs, Røsnæs Fyr er ingen undtagelse. Her valfarter folk til fra nær og fjern for at nyde den smukke udsigt. Nu åbner udstillingen også op for sæsonen – lidt forsinket grundet COVID-19 situationen.

Bo- og Aktivitetscenter åbner udstillingen ved Røsnæs Fyr op fra mandag den 8. juni. Fyret må dog vente lidt endnu. Men det betyder ikke, at der ikke er besøgende forbi det smukke fyr på spidsen af Røsnæs. De oplever nemlig lige nu, at rigtig mange mennesker lægger vejen forbi.

”Bo- og Aktivitetscenter åbner udstillingen på mandag, og det vil jo så også sige, at de frivillige den efterfølgende weekend også holder åbent. Fyret må dog vente. Vi afventer situationen, og venter med at åbne op for fyret, til der er mere lempelige restriktioner, da der er er meget snævert inde i fyret, og vi vil derfor kun kunne sende en gruppe op ad gangen, og skal spritte det hele af hver gang,” fortæller formand for Røsnæs Udvikling- og Beboerforening, Troels Birk Kristoffersen.

Folk kommer langvejs fra, og det glæder Troels Birk Kristoffersen, at så mange kommer forbi fra både nær og fjern.

Der er ingen tvivl om, at det gode vejr er medvirkende til de mange besøg på Røsnæs. Lokale, men også folk langvejs fra kommer forbi. Derudover tror jeg også, at Corona situationen har fået folk til at ville mere ud og opleve lidt ligesom opmærksomheden er steget for Røsnæs generelt. Det kan de også mærke på Dyrehøj Vingaard og Strandhotel Røsnæs. Faktisk havde vi rekordomsætning i caféen i søndags,” slutter Troels Birk Kristoffersen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0