AnnonceLuk annonce




Røsnæs Fyr byder igen velkommen

31-03-2019

I går åbnede Røsnæs Fyr dørene op for sæson 2019. Foto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I går åbnede Røsnæs Fyr dørene for endnu en sæson på Røsnæs, hvor man kan besøge det gamle smukke fyr, og på en smuk og lun dag var fyret udflugtsmål for mange besøgende.

Røsnæs Udvikling og Beboerforening (RUB) og Bo- og Aktivitet, Kalundborg Kommune er klar til endnu en sæson på Røsnæs Fyr, hvor der er åbent hver eneste dag lige indtil den sidste dag i efterårsferien. Åbningsweekenden bød på blå himmel og sol, og dermed også en hel del besøgende. 

I hverdagene er det Bo- og Aktivitet, Kalundborg Kommune, der passer såvel fyr som café, mens det er frivillige fra RUB der tager vagten i weekender og helligdage.

Røsnæs Fyr er en af de mest populære turistattraktioner i Kalundborg Kommune, og sidste år havde fyret omkring 117.000 gæster.

Mangler et par ekstra hænder

Netop, fordi fyret er sådan en populær turistattraktion mangler de nu og da et par ekstra hænder, så er man interesseret i at give en hånd med, kan man kontakte RUB.

”Vi kunne godt bruge lidt flere frivillige til at tage et par vagter engang imellem, så skulle der være interesserede, må de gerne henvende sig, det er rigtigt hyggeligt,” siger Troels Birk Kristoffersen, formand for RUB.

Tusindevis af gæster besøger altså Røsnæs Fyr hvert år, hvor alt er gratis, også at komme op i selve fyret, det koster kun penge, hvis man vil nyde en kop kaffe og et stykke kage.

Fyret og caféen har følgende åbningstider, hverdage fra 11-15 (i højsæsonen dog til kl. 17), weekender og helligdage åben fra 11-16



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0