AnnonceLuk annonce




Jule-rock på Postgaarden 

19-12-2019

Oplev Guitar Rebels på Postgaarden 1. juledag. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Onsdag den 25. december – 1. juledag, er der rock på Postgaarden, da Volbeat-tribute-bandet ’Guitar Rebels’ giver koncert.

Det er ikke helt julebal i Nisseland, der bliver spillet 1. juledag på Postgaarden, når Volbeat-tribute-bandet ’Guitar Rebels’ går på scenen. Men fest, det bliver der. Guitar Rebels vil blandt andet brage numre som ‘For Evigt’, Lola Montez’ og ’Goodbye Forever’ ud i højttalerne til julefesten.

Guitar Rebels har spillet både på Kalundborg Rock’er og til byfesten i Kalundborg, hver gang til et stort publikum, der havde en fest. I bandet er blandt andet Martin Bidstrup fra Kalundborg, der spiller på trommer.

Magtens Cover, der har hjemme i Sorø, vil varme op med deres fortolkning af Magtens Korridorer. I bandet er Michael Keinicke, Klaus Hvid Haagh, Casper Kristiansen, Benjamin Perello og Thomas Sørensen. Magtens Cover stræber efter at ramme stemningen af originalerne - med respekt for magtens Korridorer og med plads til egen sound og fortolkning.

Dørene åbnes kl. 19, Magtens Cover går på scenen kl. 20, og Guitar Rebels kl. 21. Efterfølgende vil diskotek Let’s Go spille musik fra  kl. 23.30 til den lyse morgen. Der er allerede solgt 170 billetter, og så længe der er plads, kan der købes billetter i døren også.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0