AnnonceLuk annonce




Rock i havneparken fredag aften

23-07-2020

Af Jens Nielsen

Det lokale band Last to Know indtager havneparken fredag aften fra kl. 19 til 22 til en gratis koncert.

Så er der endelig mulighed for at høre musik i havneparken, i morgen fredag står det lokale band Last to Know på scenen. Vejeret ser lovende ud, så fat en stol eller et tæppe og mød op til gratis koncert.

”Både kommunen og politiet har godkendt arrangementet, det har været lidt en kamp, men nu er alt på plads. Vi må max være 100, så derfor bliver der sat afmærkning op og så har vi købt 100 farvestrålende tøjklemmer, som gælder som en slags billet. Når du kommer, får du en tøjklemme, og når du går ud af det afmærkede område, så afleverer du den igen, på den måde overholder vi alle regler,” fortæller Mogens Gotlob, der er trommeslager i Last to Know.

Bandet spiller partyrock som Volbeat, D.A.D., Gasolin og Rolling Stones, og bruger fredag aften i havneparken som en slags øveaften.

Ud over Mogens Gotlob på trommer, består bandet af John Thrane, vokal, Kim Gøttsche, guitar og Jens Thingvad, bas.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0