AnnonceLuk annonce




Rig mulighed for at besøge øerne med gratis færger

01-10-2020

Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune har besluttet at fortsætte med gratis sejlads til Sejerø og Nekselø i hele 2020.

Sommeren over har det været en succes, at man blandt andet har kunnet rejse gratis med færgerne til Sejerø og Nekselø. Alle personer, der er gående eller medbringer cykel til Nekselø eller Sejerø, kommer derfor gratis af sted i resten af 2020. Det har kommunalbestyrelsen netop besluttet. Invalidebiler er også gratis året ud til Sejerø. Da Nekselø er en privat ø, kan man dog ikke medtage bil til Nekselø.

De første måneder med gratis færgeoverfart for gående passagerer og passagerer med cykler var finansieret med ekstraordinære midler, givet i forbindelse med COVID-19 situationen, mens resten af 2020 bliver nu finansieret med de tilskudsmidler, som kommunen normalt modtager i støtte til færgerne.

”Vi har haft stor succes med tiltaget med gratis overfart for gående og cyklister i juni og juli. Der kom så yderligere tilskudsmidler til noget lignende, og vi fortsatte ordningen i august og september, og specielt i september kan vi se et større overfartstal, så det har en effekt. Vi vil gerne have flere over uden for de store sæsoner, så nu gør vi det resten af året med de tilskudsmidler, som vi får. Vi håber også på, at skoleklasser og institutioner vil få lyst til at besøge os. Det er egentlig bagrunden, så må vi se, om vi kan fortsætte den gode stil, som vi har set fra juni til september,” siger Rune Nilsson, der er overfartsleder hos Sejerøbugtens Færger.

Ordningen med gratis færge gælder for fodgængere og cyklister. Ønsker man at have en bil med færgen, skal man fortsat betale billet for den med mindre, at man kører en invalidebil.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0