AnnonceLuk annonce




Rent vand til dig og mig.

10-03-2020

Læserbrev:

Rent vand til dig og mig

Taber borgerne og grundvandet, når Kalundborg Kommune fortsætter med at bruge pesticider?

Jeg mener, at det er et problem at bruge sprøjtegift på kommunes arealer. Alligevel anbefaler et flertal i Teknik og Miljøudvalget, at kommunen "undtagelsesvis" kan bruge sprøjtegift. Der nævnes en række undtagelser blandt andet "ukrudtsbekæmpelsen af nye og eksisterende beplantninger". Ja, man kunne jo være fræk så spørge sig selv, hvad der så er til overs?

Vi ved alt for lidt om, hvor skadeligt pesticider er for os, vores omgivelser og grundvandet. Vi skal sammen kræve af vores kommune, at de stiller borgernes sundhed og fremtid i højsæde og indstiller brugen af pesticider.

Økonomi og æstetik må stå i baggrunden, når det handler om dit og mit helbred. Bliver jeg valgt til kommunalbestyrelsen i 2021 vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at sikre at kommunen bliver drevet grønt, giftfrit og klimavenligt. Det skylder vi vores børn og børnebørn.

Nikolaj Lykke Vad

kandidat for Socialdemokratiet til kommunalbestyrelsen



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 



0