AnnonceLuk annonce




Rent svømmevand i Kalundborg svømmehal.

02-12-2018

Læserbrev:

Rent svømmevand i Kalundborg svømmehal.

Det er glædeligt, at der i pressen nu er kommet fokus på folks badevaner i svømmehallerne.

Som hyppig bruger af Kalundborg svømmehal i den offentlige åbningstid, er jeg ved hvert besøg vidne til, at flere ikke vasker sig ordentligt inden man hopper i bassinet. Forbløffende mange brugere af svømmehallen her i byen beholder undertøj/badetøj på under bruseren og bruger for lidt af det ophængte sæbe - eller slet intet.

Det er trist at sjuskeriet under bruseren fører til urent badevand. Én ting er - at det er trist - men det er også egoistisk og mangel på respekt over for alle andre, der omhyggeligt vasker sig som det kræves. Hvis man kun er i bassinet i kortere tid og og ikke kommer så ofte i svømmehallen, er problemet med urent svømmevand sikkert ikke så mærkbart.

Men for andre som kommer der regelmæssigt, kan det give bl.a. irritation og røde øjne. Mange (både børn og voksne - i alle aldre) er blevet så blufærdige, at man ikke bryder sig om at være afklædt sammen med andre. I skoler og idrætsklubber er bakterieproblemet heldigvis ikke et fælles problem,men hvis man ikke vasker sig ordentligt inden besøg i svømmehallen er det ikke længere en privat sag - så er det en fælles sag.

I Slagelse Kommunes svømmehaller har man nogle gange måttet vælge at lukke svømmehallerne og skifte vandet på grund af for mange bakterier i vandet. Nu har man i Slagelse så indrettet rum med ultraviolet lys, der afslører, om du har bakterier på kroppen inden brug af svømmehallerne.

Andre steder hælder man blot mere klor i bassinerne og den løsning er ikke er sund for kroppen. Mange er måske slet ikke klar over, hvor vigtigt det er at gå i bad før besøg i svømmehallen og gøre det grundigt. Der skal en mere tydelig information til og det skal være både ude i forhallen og ved indgangen til baderummet, så alle ser det. Det vil sikkert være en god idé at trykke opslaget på både dansk, tyrkisk og arabisk.

Med venlig hilsen

Erik Mølgaard

Kalundborg



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0