AnnonceLuk annonce




Rekordmange vil studere i Kalundborg

06-07-2019

Rekordmange vil studere i Kalundborg. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Fredag den 5. juli kl. 12.00 var sidste frist for at søge optagelse på en videregående uddannelse, og rekordmange har søgt diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi og uddannelsen som bioanalytiker på professionshøjskolen Absalon i Kalundborg.

”Vi glæder os over, at ansøgerne fortsat finder vores uddannelser i Kalundborg attraktive. Det er stadig meget nye uddannelsesmiljøer, der bliver stærkere for hver årgang, der kommer til og øger det samlede antal studerende, og som er med til at skabe levende studiemiljøer. Og det betyder jo i sidste ende flere kvalificerede dimittender til det arbejdsmarked i Nordvestsjælland, som har så hårdt brug for det”, fortæller rektor Camilla Wang, fra Absalon.

I forhold til sidste år har 44 procent flere søgt diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi som 1. prioritet, hvilket svarer til 65 personer, mod 45 personer sidste år.

Uddannelsen som bioanalytiker har 27 ansøgere og her er der plads til 20.

Flere vil være ingeniører i Kalundborg

Den første uddannelse Absalon etablerede i Nordvestsjælland var diplomingeniør i bioteknologi i 2017, og her i uddannelsens år tre ses det største ansøgerfelt til dato. 

“Det er utroligt positivt, at vi nu får en stor ansøgerfremgang. At kurven går op viser, at flere og flere får øje på den unikke uddannelsesmulighed i biotekbyen Kalundborg helt tæt på biotekvirksomhederne”, fortæller Camilla Wang.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0