AnnonceLuk annonce




Region Sjælland får ekstra hjælp af Region Syddanmark

15-01-2021

kontakt@tv-kalundborg.dk

Region Syddanmark tager sig nu af medicinske patienter fra COVID-pressede Region Sjælland

De to regioner har indgået en aftale om, at Region Syddanmark stiller op til 15 sengepladser til medicinske patienter til rådighed. Patienterne vil fortrinsvis komme fra Vestsjælland. Desuden er Region Syddanmark klar til at modtage enkelte patienter, fra region Sjælland, der kræver indlæggelse på en intensiv afdeling, hvis behovet opstår.

”Vores patienter kommer i trygge hænder på de syddanske medicinske afdelinger. Jeg er glad for, at Region Syddanmark kan aflaste vores sygehuse, hvor vi i høj grad er nødt til at samle kræfterne om de mange COVID-ramte patienter. Jeg er godt klar over, at det kan føles langt væk for de berørte patienter, men jeg håber, at patienter og pårørende har forståelse for den helt ekstraordinære situation,” siger regionsrådsformand Heino Knudsen, Region Sjælland.

Region Syddanmark bistår i forvejen Region Sjælland med operationer af især kræftpatienter.

”Vi står i en helt ekstraordinær situation, der udfordrer os alle, og derfor skal vi naturligvis hjælpe hinanden på tværs af regionsgrænserne, når det er muligt. Der er også i Region Syddanmark et stort tryk på sygehusene, men vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe de regioner, der er hårdest ramt af corona-pandemien,” siger regionsrådsformand Stephanie Lose, Region Syddanmark.

Region Sjælland har i forvejen indgået aftaler med Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund og med de 17 lokale kommuner om at stille sengepladser og plejepersonale til medicinske patienter til rådighed. Regionens beredskabsplan åbner også mulighed for at indgå aftaler om assistance fra Sclerosehospitalet i Haslev og Sano i Skælskør.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0