Reersø var midtpunkt for torsdags aktiviteter
Kundevognen blev fyldt helt op hos Reersø Købmanden. Foto Jens Nielsen
Af Jens Nielsen jens@tv-kalundborg.dk
Masser af aktiviteter Kristi Himmelfartsdag på Reersø med både blomstermarked, sommerstemning på havnen, harmonikaspil i Fårehuset og Åben loppe Ø.
Reersø viste sig fra sin allerbedste side Kristi Himmelfartsdag med strålende solskin og næsten ingen vind, en perfekt dag at besøge Reersø på, og det var der bestemt også rigtigt mange der gjorde, det er vist længe siden at der er set så mange biler til og fra Reersø.
Hos Reersø købmanden Robert Bang Hansen, var Nordeuropas største plante- og blomstermarked (eller næsten det største), og det trak rigtigt mange kunder til, faktisk så mange at Reersø købmanden var ved at miste pusten,
”Det er helt vildt det her”, nåede Robert Bang Hansen lige at fortælle mens kunderne stod i kø for at betale, mens andre hele tiden kom med spørgsmål, ”hvad koster den her, kan denne her stå ude hele året, hvordan skal den her passes”, og mange andre gode spørgsmål, mens der blev pakket blomster og planter ind i bilerne, klar til at blive sat ud i haver og krukker.
Skagen stemning på havnen
På Reersø Havn var der også masser af aktiviteter, ikke mindst uden for fiskehuset hvor alle borde var besat med turister, lokale og sommerhusejere som nød en dejlig frokost, det kunne på mange måder godt minde lidt om havnestemningen på Skagen Havn.
Harmonika og lopper
Traditionen tro er der harmonikatræf ved Fårehytten, Kristi Himmelfartsdag, i år havde flere hundrede fundet vej til fællesspisning og harmonikaspil det flotte vejr. Harmonikatræffet ved Fårehuset er en mere end 20 år gammel tradition hvor Reersø Harmonikaklub inviterer på gratis koncert i det grønne.
Åben Loppe Ø var også en af de aktiviteter som trak folk til øen, har kan alle på Reersø, som har lyst til at sælge lopper, stiller op i deres indkørsel eller forhave og besøgende kan gå fra loppesalg til loppesalg og finde lige det man ikke kan leve foruden.
En Kristi Himmelfartsdag hvor Reersø var midtpunkt.