AnnonceLuk annonce




Reception i Den Gamle Sukkerfabrik

03-09-2019

Lulu Harms Larsen foran Den Gamle Sukkerfabrik, hvor der er reception i weekenden. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Lørdag den 7. september afholder Lulu Harms Larsen, der har lejet Den Gamle Sukkerfabrik i Gørlev, reception for alle interesserede.

Den Gamle Sukkerfabrik i Gørlev er blevet til et nyt og moderne kontorfælleskab i hjertet af Gørlev, og er man nysgerrig på at se de fine kontorlokaler, kan man slå vejen forbi Den Gamle Sukkerfabrik i Gørlev lørdag den 7. september fra kl. 11-15, hvor der er åbent hus. 

Her vil de forskellige virksomheder i huset være til stede, og man kan få en snak, og stille alle de spørgsmål, man måtte have. Der bliver serveret pølser og brød samt øl og sodavand ganske gratis.

Gørlev & omegns Lokalråd kommer derudover også med gratis popcorn til børnene. Der vil være musik i form af Allan Orris, der spiller guitar og synger. Alle er velkomne.

Hvis man har spørgsmål, eller ønsker en fremvisning, kan man kontakte Den Gamle Sukkerfabrik på tlf. 26 37 70 70, eller læse mere på hjemmesiden www.dengamlesukkerfabrik.dk



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0