AnnonceLuk annonce




Bakke skal væk for at øge trafiksikkerhed

30-01-2017

Den lille bakketop giver dårlige trafiksikkerhed. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Trafiksikkerhed og tilgængelighed er i fokus ved Raklev Kirke. Langsomtgående personer, der krydser vejen mellem Raklev kirke og sognehuset kan måske snart se frem til bedre forhold.

Igennem årene har Raklev menighedsråd haft fokus på adgangsforholdene til og fra kirken og sognehuset, da man skal krydse den befærdede Raklev Skillevej. 

Det skal være sikkert at krydse vejen. Med det store aktivitetsniveau, der er i kirken og sognehuset med deltagere, der skal krydse vejen, om det er en langsomtgående eller barn i god fart, bør det give anledning til bekymring. Oversigten mod vest er hindret af en mindre bakke og en krydsende person er derfor vanskelig at se for en bilist, der med god fart kommer kørende i østlig retning.

Raklev menighedsråd har igennem de sidste to år haft en arbejdsgruppe bestående af rådsmedlemmer, medarbejdere og andre fra menigheden til at udarbejde et brugbart forslag, der tilgodeser kirkens ønsker om tilgængelighed og sikkerhedens overskuelighed. 

Sammen med Landskabsarkitekt Birgitte Fink og Kalundborg Kommune er projektet nu så langt, at der er tegnet skitser over projektet, trafikdæmpning og oversigtsforhold har været drøftet med kommunen og projektet er parat til at blive drøftet i en større kreds.

Planen er at adgangsforholdene til Sognehuset skal ændres så det bliver nemmere at færdes med en rollVej skal ator og en kørestol, ligeledes arbejdes der med en plan om at 40 cm. af bakketoppen på Raklev Skillevej skal fjernes for at give bedre oversigtsforhold, sammen med en belægning som sænker farten, fortæller René Petersen, formand for Raklev Menighedsråd.

På sigt vil det være af stor betydning for hele lokalområdets trafiksikkerhed, da der arbejdes med ændrede vejforhold i området mellem Herredsåsen og Raklev.

Og netop den planlagte vej fra Herredsåsen og frem til Raklev gør menighedsrådsformanden utryg.

”Der er ikke vedtaget en egentlig vejføring endnu, men kommunen arbejder bl.a. med en plan om at købe et stykke af jorden til præstegården, på den måde vil den nye vej munde lige ud i Raklev Skillevej og gøre den endnu mere usikker end den er i forvejen. Vi har forslået en vejføring som går bag om sognehuset, og på den måde giver væsentlig mere tryghed på vejen mellem Kirken og sognehuset”, siger René Petersen.

Søndag, d. 5.febuar afholder menighedsrådet en dialogdag, hvor tegninger og projekt kan beses og drøftes med menighedsråd, udvalg og fagpersoner. Mødet begynder umiddelbart efter gudstjenesten kl. 11.30 og der bydes på varm suppe og kaffe.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0