AnnonceLuk annonce




Penge til mere liv i Kalundborg

04-11-2016

Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Har du en god idé til et arrangement eller en aktivitet, der kan få borgere, samt i høj grad nytilflyttere, i Kalundborg til at synes, at Kalundborg Kommune er et dejligt sted at bo og leve, er der nu mulighed for at søge støtte fra puljen Liv i Kalundborg.

”Vi efterlyser kreative idéer til arrangementer eller aktiviteter, der kan få både nationale og internationale medarbejdere på virksomhederne i byen til at beslutte sig for at flytte hertil. Målet er at skabe liv i Kalundborg, og vi vil gerne både have idéer til aktiviteter, der trækker nye hertil, giver ny-ankomne en god modtagelse i kommunen og integrerer dem i lokalsamfund”, siger Laila Bregner Carlsen, projekt- & Udviklingschef hos Kalundborgegnens Erhvervsråd.

Liv i Kalundborg er en pulje, der er etableret af en række af byens store virksomheder og Kalundborg Kommune. Støtte fra puljen går til events, der får ny-ankomne eller potentielle tilflyttere til at trives hurtigst muligt på både arbejdsplads og i fritidslivet. Arrangementerne skal kort sagt få danske og internationale tilflyttere til at føle sig hjemme, så de får lyst til at blive boende.

”Vi ved, at det kan være svært at falde til et sted, hvor man ikke har venner og familie. Derfor er arrangementer målrettet de nyeste i kommunen afgørende. Det handler om at få nye venner lokalt”, siger Laila Bregner Carlsen.

Liv i Kalundborg er blot et af mange tiltag, som kommunens virksomheder, Kalundborg Kommune og Kalundborgegnens Erhvervsråd har skubbet i gang. Fælles for alle initiativerne er, at de skal hjælpe virksomhederne med at fastholde medarbejdere og gøre det synligt, hvor attraktivt det er at bo og leve i Kalundborg kommune.

Midlerne i puljen kommer fra SIRI, Novo Nordisk, Statoil Refining Denmark, Kalundborg Forsyning, National Oilwell Varco, Konsulenthuset Alfa Nordic og Kalundborg Kommune.

Beskrivelse af puljens formål og ansøgningsskema kan fås ved henvendelse til Kalundborgegnens Erhvervsråd.

9 projekter fik støtte i første ansøgningsrunde:

Røsnæs udvikling og beboerforening – ”Rundvisning på det naturskønne Røsnæs”

Kunst & Håndværk i Buerup – ”Musik aften”

Vævere i Vestsjælland - ”Liv i vævernes hus – to events”

Kulturelt Samråd Kalundborg – ”Festival for det skrevne ord”

Foreningen SYMB! – ”Guidede busture: Hvad er Kalundborg Symbiosen egentlig?”

Foreningen SYMB! – ”Julemandens Værksted”

Foreningen SYMB! – ”Krea aften”

Formidlingscenter Fugledegård – ”Friluftsfestival”

Foreningen Børns Håb – ”Kulturaften” – afholdes 12. november 2016

Har du set vores nye side om Bil-Bolig-Butik - KLIK HER



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0