AnnonceLuk annonce




Radikale og skolestruktur.

14-11-2017

Læserbrev: Radikale og skolestruktur

Kun ni dage før kommunalvalget bekender de Radikale i Kalundborg, at de ønsker en ændret skolestruktur.

Jeppe Hedegaard Sørensen skriver søndag aften at kommunen bruger alt for mange midler på nedslidte skoler og drift af dem. Det gør han samtidigt med at han anviser hvor nye skoler skal ligge, og henviser til demografi. 

Ifølge JHS skal skolerne helst placeres nær en større rundkørsel pga infrastrukturen, og han mener at det er godt for bosætning. Der er ingen tvivl om at Jeppe Hedegaard Sørensen har en række af vores lokale folkeskoler i kikkerten, og mener de skal lukke til fordel for større, centrale skoler.

Formentligt skyldes JHS’s tunnel-syn på skoleområdet, at han mangler fornemmelse for livet i lokalsamfundene. Hans ide om store skoler og lukning af en række af de mindre skoler, vil betyde at børnene enten skal transporteres langt for at komme i skole eller at mange, også mindre børn, skal cykle afsted på landeveje med massiv trafik. Endeligt så vil skolelukninger betyde at den lokale livsnerve i lokalsamfundene forsvinder. Den slags betyder formentligt ikke det store inde i Kalundborgs midtby, men det har voldsomme konsekvenser for livet i den resterende del af kommunen.

Modsat JHS, så tror Enhedslisten ikke på kvaliteten ved få, store skoler. Der er intet belæg for bedre trivsel, større læring eller faglighed på store skoler, tværtimod. 

Enhedslisten deltager gerne i nybygning af skoler til erstatning for de gamle skoler, men absolut ikke i at reducere antallet af skoler. Vi tror på skolerne som de lokale kraftcentre der fastholder det lokale liv, og netop styrker bosætningen. 

Skal vi løfte kvaliteten i vores skoler, så ligger løsningen et helt andet sted, men desværre et sted som Radikale ikke hidtil har ønsket at medvirke til. Først og fremmest bedre arbejdsvilkår for vore medarbejdere, bedre rammer og ressourcer til inklusion, en lokalaftale med lærerne, en aktiv indsats for kortere skoledage, styrkede SFO’er. Det er den vej vi skal ! Det vil gavne alle, og fastholde livet i lokalsamfundene.

Jesper Hjelm Kristensen, Medlem af kommunalbestyrelsen, Enhedslisten



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0