Vil ikke gentage valgforbund med Venstre

Radikale Venstres kandidater til Kommunalvalget 2021. Fra venstre Mia Reesen, Michael Augustine, Hans Munk, Ejnar Jensen, Teresemarie Lisiux, Jeppe Sørensen, Mette Hvid Brockmann og Povl Barfod. Privatfoto.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Radikale Venstres bestyrelse og kandidatgruppen har meddelt borgmester Martin Damm (V), at de ikke ønsker at gentage samarbejdet med deltagelsen i et teknisk valgforbund.

Den Radikale Gruppe vil med beslutningen signalere, at Radikale Venstre er et midterparti med klare holdninger, som vil det brede samarbejde og borgerinddragelse. Med et bredt samarbejde tror gruppen på, at partiet kan vinde mere gehør for deres mærkesager: Forebyggelse, en tidlig indsats på børneområdet, at styrke folkeskolen og uddannelsesområdet, et grønt klima, miljø og naturpolitik, en større prioritering på kulturområdet og støtte til alle vores frivillige i foreningslivet.

Et bredt samarbejde opnås ikke ved, at vælgerne får valget mellem en rød og blå blok. Det opnås ved, at vælgerne får flere muligheder, samt at midten i kommunalbestyrelsen får stemmer nok til, at det giver en reel indflydelse. Som situationen er lige nu, peger Radikale Venstre stadig på Martin Damm som borgmester, men Radikale Venstre ønsker ikke fremover at kunne tages for givet. Således meldes det ud i en pressemeddelelse onsdag middag.

Del