AnnonceLuk annonce




Punkt1 med til OL i Tokyo

15-07-2021

Af Jens Nielsen

Den tidligere verdensmester Jesper Hansen Svebølle skal repræsentere Danmark i skeetskydning ved OL i Tokyo. Punkt1 på Stejlhøj i Kalundborg er blandt sponsorerne.

Jesper Abkjær Petersen og Steen Jensen, indehavere af flere Punkt1 forretninger, er ikke udtaget til OL i Tokyo, men det er skeetskytten Jesper Hansen fra Svebølle og på skydevesten er bl.a. broderet Punkt1.

De to lokale Punkt1 købmænd hjælper nemlig OL skytten på vej, så han forhåbentligt kommer hjem en medalje om halsen.

”Vi håber selvfølgelig at Jesper kan vise sin skydevest frem med Punkt1 på ryggen når han skal have overrakt en medalje til OL,” griner Steen Jensen og fortsætter,

Vi har hjulpet Jesper de sidste par år på forskellig vis og vi har da nok også en overraskelse hvis han kommer hjem med en OL-medalje, og ligesom vi gerne vil have at vores kunder handler lokalt, så vil vi også gerne støtte lokalt.”

Jesper Hansen er Team Danmark støttet og i øjeblikket nr. 1 på verdensranglisten, rejser fredag til Tokyo. Med på rejsen er hans tro følgesvend, haglgeværet af mærket Beretta, som er fra 2012 og har indbragt resultater som VM-guld 2013, EM-guld 2018, EM-bronze 2015, 5.-plads ved OL 2016, seks world cup-medaljer og seks danske mesterskaber.

Det er i øvrigt tredje gang i træk at Jesper Hansen repræsenterer Danmark ved OL.

Varmen den værste modstander

OL i Tokyo bliver utvivlsomt en varm fornøjelse for Jesper Hansen. Temperaturen risikerer at komme op i nærheden af 40 grader, og da luftfugtigheden også vil være høj, så har Jesper Hansen allerede nu defineret sin farligste modstander.

”Når der kommer sved på geværkolben, bliver den som sandpapir. Kolben skal glide meget præcis op over skydevesten, så derfor har jeg fået lavet nogle T-shirt med længere ærmer, for fugtig hud er som en sugekop på geværet, og vi har fået lavet nogle specielle indlæg til kasketten så sveden ikke løber ned i øjnene,” fortæller Jesper Hansen.

Jesper Hansen skal i konkurrence på Asaka Shooting Range i Tokyo den 25. og 26. juli.

Ud over støtte fra Bl.a. Punkt1 så støtter Peugeot, Citroen og Landrover forhandler Glad på Slagelsevej også den lokale OL-skytte.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0