AnnonceLuk annonce




Prøvekørsel af ny bil gik helt galt

21-09-2020

Af Jens Nielsen

Det gik ikke helt som planlagt da en ældre kvinde mandag formiddag skulle prøvekøre en helt ny bil. Bilen endte i et hus.

Politi, ambulance og brandvæsen med frigørelsesværktøj blev mandag sidst på formiddagen kaldt til Slagelsevej i Kalundborg, hvor en bil var kørt ind i et hus.

En ældre kvinde, med planer om at skifte sin gamle bil ud med en ny, havde taget plads i en helt splinter ny Toyota Yaris Hybrid hos Autohallen i Kalundborg, men noget gik helt galt da hun skulle starte prøvekørslen, for den helt nye bil kørte på tværs af Slagelsevej og direkte ind i huset på den anden side af vejen.

Kvindens gamle bil er med manuelt gear og den helt nye Toyota Yaris er med automatgear, og det er måske det som er gået galt selv om sælgeren havde informeret om hvordan en bil med automatgear kører.

Kvinden blev kørt til sygehuset for undersøgelse, men er formentligt sluppet med knubs, være ser det ud med den helt nye Toyota Yaris, den er nok totalskadet, og ejeren af huset på Slagelsevej skal have besøg af en murer som kan udbedre skaden i facaden.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0