Produktionsskole i fare

Kalundborgegnens Produktionsskole i Svebølle. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Regeringen vil muligvis skrotte produktionsskoleydelsen for unge under 18 år. Det ligger i regeringens udspil, og skal drøftes efter sommerferien. Men det mener Produktionsskoleforeningen er stærkt problematisk.

Det lave skoleydelsesniveau, som blev besluttet i forbindelse med Finansloven 2017, fastholdes, men med den yderligere forringelse, at unge under 18 år ikke får skoleydelse på den ny Forberedende grunduddannelse (FGU).

”De unge, det går ud over, har faktisk ikke råd til at imod tilbuddet, der skal gøre dem klar til uddannelse, og så går de på kontanthjælp i stedet. Uden skoleydelsen taber vi en gruppe unge. En stor del af målgruppen for Forberedende grunduddannelse er netop unge, der ikke har den samme hjælp hjemmefra, som andre unge har. Med skoleudgifter til transport, mad etc. hænger det ikke økonomisk sammen for dem. Jeg har arbejdet med unge i mange år, og jeg oplever, at de er stolte af at skabe noget, der har værdi, og som de får penge for. Det tager vi fra dem. Derudover er der en masse unge, der lever i en gråzone med ’alternativ’ økonomi. Fjerner vi deres penge fra at udføre et redeligt stykke arbejde, kommer vi til at se flere, der tjener deres penge på tvivlsom vis,” siger forstander på Kalundborgegnens Produktionsskole, Tupaarnaq Lennert.

Produktionsskoleforeningen mener også, at det er stærkt problematisk både for de unge på landets produktionsskoler, men også for etableringen af en ny Forberedende grunduddannelse.

"Skoleydelsen er en særlig ydelse, idet den adskiller sig fra både SU-systemet og kontanthjælpssystemet. Det gør den ift. ydelsesniveau, hvor den er lavere end såvel SU som kontanthjælp. Derudover nedsættes skoleydelsen forholdsmæssigt, hvis eleven fx udebliver eller ikke deltager aktivt. Det hænger sammen med at skoleydelsen har karakter af løn, og som sådan understøtter den praksispædagogik, som er bærende for produktionsskoler i dag og for FGU fremadrettet,” skriver Produktionsskoleforeningen i deres pressemeddelelse, og lister flere grunde op til, hvorfor regeringens forslag skal sløjfes:

”Skoleydelsen fungerer som løn for arbejde og deltagelse. De unge lærer værdien af at arbejde, og af at yde en indsats. Udebliver eleven, kommer eleven for sent eller yder eleven ikke en indsats, så får han eller hun ikke skoleydelse. Dvs. det er et sundt ’noget for noget’ princip. Skoleydelsen er et vigtigt redskab i indsatsen mod fravær. At eleven ikke får ydelse ved fravær er et stærkt redskab. Forberedende grunduddannelse er uddannelse. En afsluttet FGU giver erhvervskompetence, og tæller med i regeringens foreslåede 90 % - målsætning, på samme måde som erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser gør.”


Ydermere skriver Produktionsskoleforeningen, at niveauet for skoleydelse er for lavt.

”Det skal afpasses til både SU- og kontanthjælpssystemet Skoleydelsen på produktionsskolerne blev nedsat ifm. FL 2017, og det betyder, at skoleydelsen i dag er lavere end såvel SU som kontanthjælp. Det har meget alvorlige konsekvenser for produktionsskolerne: De første måneder af 2017 har betydet et fald i elevoptag på gennemsnitligt 30 % på landets produktionsskoler.”

Produktionsskoleforeningen mener, at det centrale er at undgå skæve incitamenter. Økonomien skal ikke fastholde den unge på Forberedende grunduddannelse, fordi det er dyrt at overgå til fx erhvervsuddannelse. Men økonomien skal heller ikke afholde den unge fra Forberedende grunduddannelse, fordi det er mere profitabelt at være i kontanthjælpssystemet. Produktionsskoleforeningen har på den baggrund fremlagt et forslag om skoleydelse, og skriver:

”Reformøkonomien – det er ikke rimeligt, at de unge skal betale for reformen.
Regeringen lægger med deres udspil op til en besparelse på forsørgelsesdelen, fordi skoleydelsen er lavere end SU (og lavere end kontanthjælp). Rammen for reformen er, at det økonomisk skal balancere på samme niveau som i dag, dvs. den samlede ramme for regeringens forslag rummer ikke en besparelse. Det betyder, at de unge på den ny uddannelse reelt kommer til at finansiere reformen, idet man finder pengene til det nye på deres forsørgelse. Det er vel at mærke de unge i uddannelsessystemet, som generelt betragtet har mindst, og som i forvejen har svært ved at finde fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.”