AnnonceLuk annonce




Problemerne med ræs ved Hvidebæk-hallen fortsætter

05-12-2019

Mange gang i løbet af efteråret har politiet modtaget anmeldelser om problemer ved Hvidebækhallen, nu mødes politiet og Kalundborg Kommune. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Flere gange i løbet af efteråret, og stort set hver dag i denne uge, har politiet modtaget anmeldelser om ræs på parkeringspladsen ved Hvidebækhallen i Jerslev, onsdag var den gal igen, og nu mødes politiet med Kalundborg Kommune for at drøfte problemerne.

Igen onsdag aften kom der flere anmeldelser til Midt- og Vestsjællands Politi om at der blev kørt ræs ved Hvidebækhallen og der blev fyret kanonslag af. På stedet var omkring 20 personer forsamlet ifølge politiet.

Det er langt fra første gang at politiet modtager anmelder om netop ræs, kanonslag og høj musik på parkeringspladsen, og generelt har politiet i det omfang, hvor det har været muligt ud fra et bevismæssigt grundlag, grebet ind over for de overtrædelser, som politiet har kunnet konstatere ved adfærden på parkeringspladsen.

Fremadrettet vil politiet nu også koordinere en indsats med relevante myndigheder i et forsøg på at bringe adfærden, der ofte er til ulempe for omkringboende, til ophør.

Politiet har derfor rettet henvendelse til Kalundborg kommune, der som vejmyndighed sammen med politiet skal kigge på forholdene ved Hvidebæk-hallen, så vejmyndigheden med baggrund i oplysninger fra politiet om den problemfyldte færdselsadfærd kan træffe beslutning om eventuelle vejtekniske ændringer eller foranstaltninger på parkeringspladsen.

”Vi kan fodre kommunen med de oplysninger vi har, men i sidste ende er det vejmyndighederne i Kalundborg Kommune der skal træffe en afgørelse, om de vil lave forskellige foranstaltninger på parkeringspladsen for at stoppe problemerne, nu byder vi op til dans, så ser vi om der er nogen der vil danse,” siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Først i næste uge vil de lokale myndigheder mødes i området for at kigge på forholdene på parkeringspladsen ved Hvidebæk-hallen.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0