AnnonceLuk annonce




Posthusgrunden på Reersø.

17-02-2021

Læserbrev:

Posthusgrunden på Reersø

Johnny Lihme er sur på mig fordi jeg undersøger byggeriet af huse på den gamle Postgårdsgrund på Reersø. Jeg har ikke hindret noget byggeri eller har nogen hensigt at hindre et byggeri, som stort set er færdigt. Er man uden for magtens cirkler hænder det, at der er forhold der undrer en. Tingene skal jo gå ret for sig og jeg går jo ud fra, at en gammel politimand er enig med mig i det. Sagen om byggeri på den gamle Postgårdsgrund har været lidt rundt i den kommunalpolitiske manege. Jeg synes det var positivt, med planer om at bygge ældreboliger på grunden, men det kunne åbenbart ikke lade sig gøre. På et tidspunkt blev der udsendt en salgsopstilling om en grund ved vandet til boligbebyggelse.

Tilbudsfrist  25/3 2020. Husene skulle enten være i form af rækkehuse i trelænget gårdanlæg eller dobbelthuse i form af "fiskerhuse". Det er dog svært, at se, at de byggede huse er i overensstemmelse med ovenstående beskrivelse. Beboerne der nu har udsigt til husene ville gerne have købt grunden og de har ved kontakt til kommunen, forstået at dette var muligt. Ovenstående har gjort, at jeg gerne vil vurdere sagen og har bedt om aktindsigt.

PS

Jeg har nogen gange tænkt på, hvem der opfandt historien om at rockere ville købe Postgården, men det ved jeg så nu.

Niels Erik Danielsen
Kommunalbestyrelsesmedlem


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0