AnnonceLuk annonce




’Polske’ svaneunger

17-06-2021

Et svanepar har lige nu seks svaneunger i Fuglebæksåen, de to er helt hvide. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Et svanepar viser stolt deres seks svaneunger frem hvor Fuglebæksåen løber ud i Kalundborg Havn. De to unger er helt hvide, såkaldte polske svaner.

Jeg er så styg, at selv hunden ikke gider bide mig! sukker den grimme ælling i H.C. Andersens eventyr. Og fra dette eventyr ved alle, at svanens unger ikke er hvide og svanesmukke, men grå og ællingegrimme.

Men sådan er det dog ikke altid, indimellem får svanerne også helt hvide unger, kaldet polske svaner.

I øjeblikket viser et stolt svanepar deres seks svaneunger frem i Fuglebæksåen, hvor den løber ud i Kalundborg Havn.

Af de seks unger er de to helt hvide.

Nogle svaner bliver kaldt polske, når de har et gen, som gør, at de er hvide fra fødslen og aldrig får den grå farve, som svaneunger normalt har. Sådanne ’polske’ svaneunger ses også i danske svanekuld, og altså i øjeblikket i Kalundborg.

At ungerne bliver hvide, skyldes leucisme

Leucisme er en pigmentfejl der reducerer mængden af fuglens mørke farvestof, hvorfor fuglen virker lys eller afbleget. Fejlen er ligesom albinisme medfødt, men må ikke forveksles med denne, da albinisme er mangel på pigment, skriver hjemmesiden Danmarks Fugle og Natur

De såkaldte polske svaner er oprindeligt opstået blandt tamme knopsvaner.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0