Politisk ’topmøde’ i Svebølle

Vælgermøde i Svebølle mandag aften. Foto Jens Nielsen

Af Jens Nielsen kontakt@tv-kalundborg.dk

Repræsentanter for alle 10 partier der stiller op til det kommende folketingsvalg var med til politisk paneldebat i Aktivitetscentret Åvangen i Svebølle mandag aften.

Svebølle Lokalråd havde satset helt rigtigt da man for halvanden måned siden aftale politisk møde med repræsentanter for de politiske partier der stiller op til folketingsvalget senere på måneden.

”Vi vidste selvfølgelig godt at der kom et valg i år, men at det blev lige nu er et held for Lokalrådet”, siger Gert Larsen, der foruden at være lokalrådsformand også var ordstyrer på debatmødet.

Der var rigtig god opbakning til mødet, næsten 100 borgere var mødt op for at følge debatten mellem nuværende og måske kommende folketingspolitikere og sågar en minister var med til mødet, nemlig Energi- og klimaminister Rasmus Helveg Petersen.

”Det blev en rigtig god debat med mange spørgsmål fra salen, både politi og udkantsdanmark var emnder der blev diskuteret meget”, fortæller Gert Larsen, og forsætter” Lokalrådet er både stolte og glade over opbakningen til mødet, normalt er det de politiske partier der arrangerer sådanne møder”.

Det politiske møde i Svebølle var det første vælgermøde i Kalundborg Kommune i denne valgkamp.

I panelet deltog:

Rasmus Horn Langhoff (Socialdemokraterne), Dorthe Skovgård (SF), Troels Juel (Enhedslisten), Rasmus Nordquist(Alternativet), Jacob Jensen (Venstre), Brian Mikkelsen (Konservative), Jeppe Jacobsen (Dansk Folkeparti), Thomas Vesth (Liberal Alliance), Mette Guldager (Kristendemokraterne), Rasmus Helveg Petersen (Radikale)

Del