AnnonceLuk annonce




Politihunde rykkede ind på diskotek Shooters

15-01-2019

Hundeafdelingen under Midt- og Vestsjællands Politi trænede deres hunde på diskotek Shooters mandag aften. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

10 politihunde rykkede mandag ind på diskotek Shooters som en del af hundenes træning, hvor der skulle arbejdes i et uvant miljø.

Det kan virke voldsomt når 10 politihunde og næsten lige så mange hundeførere fra Midt- og Vestsjællands Politi står klar i gården ved diskotek Shooters på Øen i Kalundborg, klar til at rykke ind, men der var på ingen måde nogen dramatik, der var nemlig tale om en træning af politiets hunde i et, for de dygtige hunde, uvant miljø, da hunde og hundeførere mandag sidst på eftermiddagen brugte diskotek Shooters som træningsplads, hvor der bl.a. blev trænet rundering, hvor hundene skulle lede efter gemte personer.

”For hundene er det er meget forvirrende med alt det blinkende lys og høj musik, og så er der bare nogle lugte herinde som er fremmede for hundene, det er et kæmpe sanseindtryk som de skal arbejde i, og derfor øver vi nogle af de ting som hundene først har lært i et mere roligt miljø, inden vi slipper dem løs her på diskoteket,” fortæller Carsten Munk, hundefører og fagkoordinator i hundeafdelingen under Midt- og Vestsjællands Politi.

”Vi åbner gerne diskoteket for politiet og deres hunde, vi vil gerne have et godt forhold til politiet, vi vil faktisk gerne have at politiet kommer, for at gøre det så trygt som muligt i nattelivet,” siger Patrick Bjerregaard, bestyrer på Shooters.

Carsten Munk fortæller også at det vil være næsten utænkeligt at man slipper politihunde løs på et diskotek med flere hundrede mennesker i en rigtig aktion, men hundeførerne er glade for at de må benytte diskotek Shooters til træning, for at hundene kan få nogle andre indtryk end dem de får ved den daglige træning.

Voldtægt på Møllebakken

Det var ikke kun diskotek Shooters som blev brugt til aftenens træning, en anden opgave for hundeførerne gik på at to otteårige piger var blevet voldtaget på Møllebakken og hentet af en ambulance. Det var så hundeførernes opgave, sammen med politihundene at finde selve gerningsstedet, og selv om det var både koldt og blæsende fandt hundene frem til stedet.

Aftenens sidste træning foregik på et skib ved NOV-kajen, her skulle politiets hunde bl.a. arbejde under trange forhold i maskinrummet.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0