AnnonceLuk annonce




Politiet satte fokus på afstand og uopmærksomhed

25-11-2016

I perioden fra mandag d. 14. november til og med søndag d. 20. november gennemførte politiet en landsdækkende målrettet indsats mod manglende afstand til forankørende samt uopmærksomhed i trafikken.

Indsatsen var koordineret med Vejdirektoratets kampagne: ”Hold afstand”, som satte fokus på bilisternes manglende evne til at holde afstand til forankørende samt uopmærksomhed. Begge dele er væsentlige årsager til, at der sker uheld i trafikken.

Der er uopmærksomhed involveret i omkring hvert tredje trafikdrab på vejene. Derfor er det vigtigt, at alle har fokus på trafikken, når de kører på vejene.

Ved en trafikantundersøgelse, som Vejdirektoratet lavede i 2015, påpegede de adspurgte bilister, at det mest irriterende var, at andre bilister ikke formåede at holde afstand. I 2015 blev 3 personer dræbt, 42 kom alvorligt til skade og 57 kom lettere til skade ved bagende-kollisioner på motorvejen. I alt skete der 69 bagende-kollisioner med personskade i 2015 på motorvejene, fordi der ikke var holdt tilstrækkelig stor afstand, viser tal fra Vejdirektoratet.

Ved kontrollerne blev der i sidste uge standset 1732 køretøjer, og der blev konstateret lidt over 950 forseelser, heraf

  • Manglende afstand til forankørende: 39
  • Benyttet håndholdt mobiltelefon: 78
  • Manglende brug af sikkerhedssele: 67
  • Kørsel frem for rødt/gult lys: 30

Endvidere blev 5 af de standsede bilister sigtet for spirituskørsel. Dertil kom et antal sager om blandt andet for høj hastighed, kørsel uden førerret, vigepligtsforseelser og fejl eller mangler ved køretøjet.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0