AnnonceLuk annonce




Politiet ransagede lejlighed

10-09-2018

Af Jens Nielsen

Politiet har lørdag formiddag ransaget en lejlighed på Hovedgaden i Høng efter skydevåben og narkotika.

Lørdag formiddag kl. 09.30, foretog politiet en ransagning af en lejlighed på Hovedgaden i Høng,  efter et tip om, at der på skulle stedet være både skydevåben og narkotika.

En narkohund blev tilkaldt, og på stedet traf politiet tre kvinder og to mænd, hvoraf den ene – en 19-årig mand uden fast bopæl – forsøgte at sluge noget amfetamin.

Ved ransagningen fandt politiet yderligere amfetamin, sovepiller, MDMA-piller og to lovlige luftpistoler.

Aktionen endte med, at den 19-årige blev sigtet for besiddelse af ca. 1½ gram amfetamin, 8 MDMA-piller og noget sovemedicin, medens en 22-årig mand fra Høng blev sigtet for besiddelse af ca. 5 gram speed og 5 MDMA-piller. Begge kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne skal afgøres.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0