AnnonceLuk annonce




Politiet ransagede flere adresser med narkohunde

12-05-2020

Af Jens Nielsen

En adresse i Jerslev og to adresser i Gørlev blev mandag formiddag ransaget af politiet med narkohunde.

Mandag formiddag kl. 10.43 fik en 37-årig mand fra Jerslev besøg af politiet, som mistænkte ham for at være i besiddelse af narkotika. Politiet foretog derfor en ransagning af hans bopæl med assistance fra narkohunde. Ved ransagningen, som den 37-årige gav sin tilladelse til, fandt politiet knap 120 gram marihuana i en plastpose gemt på adressen. Marihuanaen blev beslaglagt som bevis, og den 37-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han vil derfor høre nærmere fra politiet, når sagen mod ham skal afgøres.

Narkohunde fik fært af narko hos naboen

Kl. 11.25 henvendte politiet sig så hos en 26-årig mand fra Gørlev, idet han også var mistænkt for at være i besiddelse af euforiserende stoffer. Ved en ransagning af hans bopæl med assistance fra narkohunde fandt politiet 11 gram hash, som blev beslaglagt som bevis i sagen. Også han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og kan derfor forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.
I forbindelse med ransagningen af den 26-åriges bopæl mv. fik narkohundene også fært af noget narkotika hos naboen – en 24-årig mand. Her foretog politiet så også en ransagning af hans bopæl, hvor politiet fandt knap to gram hash samt en ca. 60 cm høj hamp plante, der stod i et mindre væksthus med lys og varme. Også han fik beslaglagt de ulovlige effekter og blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, så han vil høre nærmere fra politiet på et senere tidspunkt.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0