AnnonceLuk annonce




Politiet kaldt til truende adfærd og råberi

06-03-2019

Af Jens Nielsen

To gange tirsdag, blev en patrulje fra Midt- og Vestsjællands Politi kaldt til uorden, først i Høng Centret og senere på Holbækvej ved Værslev.

Tirsdag over middag fik politiet en anmeldelse om en mand, der virkede truende over for personalet i butikkerne i Høng Centret. Han stillede sig også op og skrålede højt i centret, mens han spillede musik på sin telefon.

Personalet havde forsøgt at bortvise ham, hvilket han modvilligt gjorde i første omgang. Lidt senere kom han tilbage til centret, hvor han igen virkede truende og skabte utryghed.

Han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, men han faldt hurtigt til ro og blev løsladt igen. Han kan forvente at få en bøde for sin optræden. 

Kvinde råbte på gaden

Tirsdag aften omkring kl. 20 anmeldte en forbipasserende på Holbækvej ved Værslev, at hun to gange havde bemærket en kvinde, der gik på kørebanen med to indkøbsposer i hånden og råbte.

En patrulje kom frem til stedet, hvor de traf en 39-årig kvinde fra Kalundborg, der havde glemt penge til bussen. Betjentene gav kvinden et lift retur til Kalundborg Centrum.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0