AnnonceLuk annonce




Politiet kaldt til kontrol af corona-regler

08-03-2021

Af Jens Nielsen

Lørdag blev politiet kaldt til henholdsvis en tankstation og et byggemarked i Kalundborg hvor anmeldere mente at gældende coronarestriktioner ikke blev overholdt.

Lørdag omkring middag blev politiet kaldt til en tankstation i Kalundborg, hvor personalet havde haft en mindre uoverensstemmelse med en mandlig kunde omkring manglende brug af mundbind under ophold i butikken.

Det viste sig at være en 24-årig mand fra Kalundborg, som jf. egne oplysninger var fritaget for brug af mundbind, men havde glemt at tage sin badge på med oplysninger herom. Politiet fik mæglet mellem parterne, og ingen blev sigtet for noget, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Lørdag lige efter middag fik politiet så en henvendelse om, at der måske befandt sig for mange kunder i et byggemarked i Kalundborg i forhold til butiksarealet. En opfølgende kontrol viste ingen tegn på, at der var flere kunder end tilladt i byggemarkedet. Ingen blev sigtet for noget i anledning af anmeldelsen.

Politiets opgaver i anledning af disse anmeldelser er som følge af den gældende corona-lovgivning om brug af mundbind, det maksimale antal personer i butikker, forsamlingsforbuddet på maks. fem personer samt regler om, at kun take-away er tilladt fra forretninger med servering.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0