AnnonceLuk annonce




Politiet igen kaldt til larm ved Hvidebækhallen

02-12-2019

Af Jens Nielsen

Flere gange i den senere tid har politiet fået anmelderlser om larm fra biler ved Hvidebækhallen, søndag aften måtte politiet så igen køre til området omkring Hvidebækhallen, hvor der i følge en anmelder var generende larm fra flere køretøjer.

Søndag aften omkring kl. 20 anmeldte beboere omkring Hvidebækhallen, at de følte sig generet af 10-12 biler, som havde forsamlet sig ved hallen.

Bilernes kørsel var utryghedsskabende i området ifølge anmeldelsen. En patrulje kørte til stedet, men traf ingen biler. Kun en tom P-plads.

Patruljen blev i området, for at se, om der var biler forsamlet et andet sted i byen. Da politiet lidt senere kom tilbage til parkeringspladsen ved hallen traf de to køretøjer med unge mennesker i.

Betjentene tog en snak med tre mænd og en kvinde i alderen 18-21 år fra lokalområdet om, at de skulle vise hensyn til beboerne. Ingen blev sigtet for noget.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0