AnnonceLuk annonce




Politiet har fokus på låse-hærværksmand

22-08-2018

Låsetekniker Paw Jensen fra Bagger Låse og Alarm måtte forbi Bredgade onsdag morgen for endnu engang at pille tandstikker ud af flere låse. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Den mand som øger hærværk mod låse i Kalundborg by fortsætter tilsyneladende sin ugerning. Politiet er på sagen.

Inden for den sidste halvanden måned har en ukendt gerningsmand været rundt og stikke tandstikker og lignende ind i låsecylindre mange steder i Kalundborg midtby, omkring 100 forskellige låse har haft besøg af manden, kunne TV-Kalundborg fortælle i går, og i nat har han været på spil igen.

Denne gang gik det ud over værestedet Bo og Aktivitet og Folkekirkens Nødhjælp i Bredgade samt Mission Afrika i Elmegade.

Endnu engang måtte en medarbejder fra Bagger Låse og Alarm rykke ud for at pille fremmedlegemerne ud af låsen så medarbejderne kunne komme på arbejde.

”Vi har mindst pillet noget ud af 100 låse indtil nu, og det er alt fra tændstikker, clips, søm og tandstikker,” fortæller låsetekniker Paw Jensen fra Bagger Låse og Alarm, som onsdag morgen var kaldt til Bredgade, hvor han måtte afmontere to af låsene og skille dem helt ad i sit mobile værksted, for at fjerne, i det her tilfælde, en tandstikker.

Midt- og Vestsjællands Politi har fået en lang række anmeldelser og arbejder på sagen.

”Vi har efterhånden fået mange anmeldelser og vi arbejder på sagen, og vi kan kun opfordre folk til at anmelde hærværket, enten via politiets hjemmeside, og har man videoovervågning som viser gerningsmanden, så kom endelig forbi politistationen i Kalundborg med materialet, jo mere videomateriale vi har jo nemmere bliver det at få stoppet manden,” fortæller politikommissær Dan Warming, der er leder af forebyggelse Vest under Midt- og Vestsjællands Politi.

Læs også: Hærværksmand har ødelagt op mod 100 låse



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0