AnnonceLuk annonce




Politiet finder lig i grusgrav

25-04-2019

Fundet af et lig i en grusgrav har muligvis forbindelse til branden søndag morgen på Kalundborgvej mellem Sæby og Ruds Vedby. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Torsdag har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fundet liget af en afdød person i en grusgrav ved Blæsinge, den afdøde er ikke identificeret endnu, men noget tyder på at der kan være tale om den 68-årige mand som har været forsvundet efter en brand i et hus på Kalundborgvej mellem Sæby og Ruds Vedby, søndag morgen.

Politi og brandvæsen rykkede tidlig søndag morgen ud til en voldsom brand i et hus på Kalundborgvej mellem Sæby og Ruds Vedby.
Husets 68-årige ejer har været forsvundet lige siden, trods massiv efterforskning i området, med både hunde, teknikere og droner fra Beredskabsstyrelsen.

Nu har politiet i en pressemeddelelse meddelt at de har fundet et lig i en grusgrav i Blæsinge nær Havrebjerg. Politiet har arbejdet på stedet i de seneste dage på baggrund af henvendelser fra vidner, og politiet efterprøver blandt andet, om der er en sammenhæng til den 68-årige mand fra Ruds-Vedby, som har været forsvundet siden søndag.

Fundet er gjort efter flere dages eftersøgning i området med brug af både politihunde, droner og dykkere.

Politiet oplyser i en pressemeddelelse, at de ikke har yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

Video: 68-årig mand savnes efter brand søndag morgen

 

Video: Voldsom brand i hus tidlig søndag morgen



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0