AnnonceLuk annonce




Politiet fandt 81 pakker medicin ved ransagning

03-01-2020

28-årig sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og lægemiddelloven, efter at politiet ransagede bolig i Kalundborg.

Torsdag eftermiddag kl. 13.25, henvendte en narkohundepatrulje sig på en adresse i indre by hos en 28-årig mand fra Kalundborg, fordi politiet mistænkte ham for at være i besiddelse af narkotika.

Ved ransagning af hans bopæl fandt politiet lidt hashmix på et bord og knap et gram marihuana i en hashkværn. Herudover fandt politiet også 81 pakker med et receptpligtigt, smertestillende præparat, som umiddelbart ikke var udstedt til den 28-årige.

Han blev derfor sigtet både for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og lægemiddelloven, hvorefter politiet beslaglagde de fundne effekter som bevis og med henblik på senere destruktion.

Den 28-årige kan derfor forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0