AnnonceLuk annonce




Politiet beder borgere om hjælp til at finde mand efter brand

22-04-2019

Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde 68-årige Kiehn Georg Andersen.

Efter en voldsom brand i en ejendom på Kalundborgvej mellem Sæby og Ruds Vedby tidlig søndag morgen, beder politiet nu offentligheden om hjælp til at finde beboeren, den 68-årige Kiehn Georg Andersen.

Branden i huset på Kalundborgvej blev opdaget søndag morgen omkring kl. 06, men trods en omfattende efterforskning natten til mandag og mandag formiddag har politiet ikke været i stand til at finde den savnede.

Derfor offentliggør Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mandag et foto af den 68-årige Kiehn Georg Andersen.

I forbindelse med sagen var politiet massivt tilstede hele søndagen, hvor området omkring ejendommen var afspærret og der var sat flere hundepatruljer ind sammen med droner fra Beredskabsstyrelsen

Alle, der måtte vide noget om Kiehn Georg Andersens færden lørdag og søndag, opfordres til at kontakte politiet på tlf. 114.

Se også - Video: Voldsom brand i hus tidlig søndag morgen

 

Se også - Video: 68-årig mand savnes efter brand søndag morgen



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0