AnnonceLuk annonce




Politiet: Hjælp hinanden til jul

18-12-2018

Af Jens Nielsen

Julen er højsæson for indbrud, nu opfordrer politiet borgerne til at hjælpe hinanden. Senest har der været 10 indbrud inden for et snævert område.

De fleste er vel efterhånden klar over at der bliver begået flere indbrud omkring juletid, end normalt, derfor opfordrer politiet nu borgerne til at holde et ekstra øje med hvad der foregår i lokalområdet.

”Vi er meget interesseret i, at borgerne her op til jul holder godt øje med deres lokalområde og reagerer, hvis de oplever noget unormalt. Vi har lige nu nogle personer i området, som ikke kan kende forskel på dit og mit,” siger Peter Holm, områdebetjent i Midt- og Vestsjællands Politi.

Peter Holm henviser til området omkring Bøgens Kvarter og Kirsebærlunden ved Raklev, hvor der alene i uge 50 har været 10 indbrud.

Politiet er forholdsvis sikker på at der er tale om den samme gerningsmand til de mange indbrud, og arbejder på højtryk for at fange gerningsmanden.

Peter Holm opfordrer til at man kontakter politiet på tlf. 114 eller 112 eller via hjemmesiden politi.dk, hvis man ser noget unormalt, alle små detaljer kan være afgørende for at sagen kan opklares.

De indbrud som er sket i Raklev området er foregået i tidsrummet mellem kl. 15 og ca. kl. 18.

”Hvis man endnu ikke har købt en julegave til sin partner eller nærmeste familie, kunne en alarm være en rigtig god gave, så slipper man måske for at hele huset er gennemrodet når man kommer hjem,” siger Peter Holm, som personligt møder op hos alle dem der har haft indbrud.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0