AnnonceLuk annonce




Politi advarer imod bedrag

21-11-2016

Politiets servicecenter modtager mange forskellige anmeldelser om bl.a. bedrageri og kommer gerne med gode råd.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I løbet af november har flere borgere modtaget et brev fra RKI med besked om, at de har oprettet et lån. Brevet ser troværdigt ud, men det er det ikke.

Hvis man modtager et brev fra RKI om et lån optaget i 4Finans, er det ikke sikkert, at det er fra RKI, da der i øjeblikket er et brev i omløb, som angiveligt er fra RKI, hvilket dog ikke er tilfældet. Der er i stedet tale om svindel.

Når borgeren ringer til RKI, så kender de ikke nødvendigvis borgeren i deres system, og det samme sker, når de ringer til 4Finans, hvor lånet skulle været optaget. Bedragerne forsøger at få oplysninger ud af borgerne om bankkonti m.v.

Politiet advarer imod, at man giver personlige oplysninger fra sig under de omstændigheder.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0