AnnonceLuk annonce




Plejehjemsbeboere tippede et hit

15-07-2021

Af Jens Nielsen

Jernholtparkens beboere fik onsdag eftermiddag, besøg af Karin og Klaus (Klaus og Servants) der kom og optrådte med deres Tip et Hit, kendt fra DK4.

Klaus Strand-Holm, der er kendt fra Klaus & Servants, spillede og sang hits fra flere årtier, og hver af Jernholtparkens beboere fik udleveret en tipskupon, hvor de skulle sætte kryds ved enten ja eller nej, på spørgsmål der blev stillet af Karin Strand-Holm, og to heldige vindere blev fundet blandt de udfyldte svar.

Plejehjemnsbeboerne fik serveret lidt bobler, chips og kolde øl under musikken, og som afslutning softice.

”Det er altid dejligt at se, hvordan musik kan påvirke det enkelte menneske, hvordan man spontant tager personen ved siden af en i hånden, og bevæger sig i takt til musikken, eller hvordan teksten popper op i hukommelsen igen hos andre som en glædeståre, disse stjernestunder siger mere end ord, og dem kan vi aldrig få for mange af,” fortæller Tina Egekjær, hjælper hos Plejecenter Jernholtparken i Kalundborg Kommune.

Tip et Hit er et populært underholdningskoncept, hvor publikum i alle aldre gætter med på kendte hits fra flere årtier.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0