AnnonceLuk annonce




’Plastic Porsche’ er blevet et stort hit

14-04-2019

Rene Jensen foran sin forretning, DTN Scooter på Slagelsevej. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Bedre lokaler og mere synlighed har været en succes for DTN Scooter på Slagelsevej i Kalundborg, og slaget af den populære el-scooter City Elf, en såkaldt ’plastic Porsche’, har kun gjort succesen endnu større.

Det er godt to år siden at Rene Jensen, indehaver af DTN Scooter, flyttede sin forretning fra en baggård bag Aldi til bedre beliggenhed og mere synlighed på Slagelsevej 28 i Kalundborg, en beslutning han aldrig har fortrudt, det har giver langt flere kunder i butikken og en noget større omsætning.

Den smarte City Elf el-scooter, med kabine og et smart og anderledes look, har bl.a. været medvirkende til den større omsætning i butikken, der er nemlig solgt rigtigt mange, typisk til ældre mennesker, eller til kunder med en sygdom som gør at de ikke længere kan køre bil, fx efter en blodprop.

”Navnet ’plastic Porsche’ er et øgenavn jeg har fundet på, jeg synes det passer godt til den lille frækkert,” griner Rene Jensen, som fortæller at han bl.a. har solgt to City Elf til kunder der har været ramt af en blodprop.

”I to tilfælde har vi måtte flytte gashåndtaget over i modsatte side, det er noget vi selv har udviklet og udført på vores værksted her i forretningen,” fortæller Rene Jensen.

City Elf har komfortable sæder som I en bil, med god udsigt, og en lukket kabine med blæser så du kan køre i al slags vind og vejr.

Den smarte el-scooter leveres i to varianter, en som kan køre 25 km/t og en med en max fart på 40 km/t, sidstnævnte skal man have kørekort til, men så er den også på nummerplader og der er plads til to personer i scooteren.

DTN Scooter sælger også nyere brugte el-scootere og her kan der være en fordel i stedet for at købe en helt ny.

”Ældre kan søge kommunen om et tilskud til en ny el-scooter, men sagsbehandlingstiden er ofte meget lang og tilskuddet er på max 8000 kr., derfor giver det god mening selv at købe en god brugt, egen betalingen bliver så nogenlunde den samme og vi kan levere el-scooteren lige nu uden ventetid,” fortæller Rene Jensen.

Alle brugte el-scootere leveres fra DTN Scooter med helt nye batterier og 12 måneders garanti.

Et af de store aktiver hos DTN Scooter er værkstedet i forbindelse med forretningen, her udføres alle former for reparationer og service på såvel almindelige scootere som el-scootere.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0